Levering & afhentning

Hvilke leveringsmuligheder tilbyder I?

  • GLS Pakkeshop
    Du kan få leveret til en GLS Pakkeshop, som kan være en lokal butik, et supermarked eller en kiosk. Du kan vælge pakkeshop i stedet for privatadresse, da det ofte giver mere fleksible åbningstider.
  • PostNord Pakkeshop
    En PostNord Pakkeshop er et udleveringssted, ofte i almindelige butikker. Pakker kan afhentes i butikkens åbningstid, så snart du har modtaget besked via SMS eller e-mail om, at pakken er klar. Du skal vise ID for at få udleveret pakken.
  • DB Schenker
    Vi leverer med DB Schenker til privatadresser. Når din ordre er klar, modtager du en SMS med et link, hvor du kan vælge mellem tre leveringsdage. DB Schenker leverer til kantstenen ved fast underlag i gadeplan. Varen bæres ikke ind i boligen.
    Vigtigt: Du skal besvare SMS’en samme dag for at undgå forsinkelse. Hvis du ikke svarer inden for tre dage, kan din levering ikke planlægges, og eventuelle omkostninger til lagerleje eller genudkørsel påhviler kunden.
  • Levering til egen bopæl (egne chauffører)
    Hos Klasik Hus kan du vælge levering med vores egne chauffører til din privatadresse. Vi kan både levere til kantsten og tilbyde indbæring – læs mere om mulighederne, når du har lagt varen i kurven. Ved aftale om leveringsdato har du mulighed for dialog med vores lager.
  • Afhentning efter aftale
    Du har mulighed for at afhente din ordre efter forudgående aftale. Vælger du afhentning, får du besked, når din ordre er klar.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via klasikhus.com.

Hvor lang er leveringstiden?

Når du bestiller en vare på klasikhus.com, vil du umiddelbart efter bestilling modtage din ordrebekræftelse på mail.
Er varen ikke på lager, vil der stå ‘bestillingsvare’, og du vil blive kontaktet med information om, at varen ikke er på lager. Herefter vil du hurtigst muligt modtage en bekræftelse på estimeret hjemkomst.
Når varen er modtaget hos os, vil du modtage en besked angående afsendelse. Har du valgt GLS, PostNord eller DB Schenker, vil du modtage tracking fra det valgte fragtselskab.

International Orders

If you are interested in shopping at our webshop klasikhus.com and you live abroad, please note that we ship to all countries in the EU. If you wish to read more about delivery outside of Denmark, please contact us via the website. If the country you wish to have delivered to is not on the list, please send us a message through our contact form.

Bestillingsvarer & produktspecifikt

Kan jeg fortryde et køb af en bestillingsvare?

Ja – kontakt os hurtigst muligt via klasikhus.com, så undersøger vi, om ordren kan annulleres.
Vigtigt at vide:

  • Bestillingsvarer (standardvarer, der ikke er på lager) kan som udgangspunkt annulleres, så længe leverandøren ikke har sendt varen.
  • Specialbestillinger/varer fremstillet efter dine specifikationer kan som udgangspunkt ikke fortrydes, når produktionen er igangsat.
  • Mulighederne afhænger af ordrestatus hos leverandøren. Eventuelle omkostninger fra leverandøren kan blive fratrukket ved en annullering.

Kontakt os med dit ordrenummer – så finder vi den bedste løsning for dig.

Hvad er en bestillingsvare?

Når en vare er en bestillingsvare, betyder det, at den ikke er på vores lager. Når du har lagt din ordre, bestiller vi varen hos leverandøren. Herefter modtager vi en bekræftelse med forventet leveringstid, som vi giver dig besked om.

Er alle varer på hjemmesiden udstillet?

Nej. Kun udvalgte møbler – og ofte kun i enkelte varianter – er udstillet fysisk. På produktets side kan du se, om varen er udstillet.

Kan jeg ændre min ordre efter bestilling?

Ja. Kontakt os via klasikhus.com, så hjælper vi dig med at opdatere ordren. Bemærk: Hvis ordren allerede er afsendt, eller hvis der er tale om en specialbestilling, kan mulighederne for ændringer være begrænsede. Kontakt os hurtigst muligt.

Kan jeg få stof- og farveprøver inden køb?

Ønsker du at få tilsendt tekstilprøver, kan du kontakte os via klasikhus.com. Du er også altid velkommen til at besøge vores udstillingssted for at se og røre de forskellige prøver og få vores ekspertise inden for materialevalg.

Betaling

Betalingsmetoder

Vi accepterer betaling med Dankort, Visa, Visa/Dankort, Visa Electron, Mastercard, JCB, Maestro, MobilePay og Apple Pay. Betalingen behandles via en sikker, krypteret betalingsgateway. Beløbet reserveres ved bestilling og hæves først, når din ordre afsendes. Vi opkræver ikke kortgebyrer.

Kan jeg betale med EAN-nummer?

Vi tilbyder muligheden for elektronisk fakturering. Ønsker du at betale med EAN gennem en offentlig virksomhed, kan du kontakte os via klasikhus.com med oplysninger om institution, kontaktperson og EAN-nummeret. Det er ikke muligt at betale med EAN direkte i webshoppen.

Gavekort

Online gavekort: Du kan købe gavekort til vores webshop på klasikhus.com. De kan kun bruges online. Du vælger beløb, og gavekortet leveres på e-mail med en personlig kode.
Fysisk gavekort: Gavekort til eventuel fysisk butik skal købes på stedet. Gavekort og tilgodebeviser forældes 3 år efter udstedelse.

Tilbyder I finansiering?

Det er muligt at vælge finansiering, når du handler på klasikhus.com. Det koster 0 kr. i udbetaling, og løbetiden er mellem 10-60 måneder. Man ansøger om finansiering ved betalingssteppet i bestillingen.

Returnering & reklamation

Hvordan returnerer jeg en vare, jeg har købt online?

Returret: Vi tilbyder 30 dages returret på varer købt på klasikhus.com.
Betingelser: Varen skal være ubrugt og i original emballage. Som kunde betaler du selv returomkostningerne ved fortrydelse.
Ansvar under transport: Pakker, der går tabt på vej til os, erstattes ikke. Vi kan ikke tilbagebetale, hvis varen beskadiges eller forsvinder under returtransport.
Sådan returnerer du: Kontakt os via klasikhus.com for at få vejledning om returnering og den korrekte returadresse.
Returnering i butik: Som udgangspunkt kan varer købt online ikke returneres i en fysisk butik.

Hvordan reklamerer jeg over et produkt?

Har du en vare købt på klasikhus.com, er du dækket af reklamationsretten. Hvis du vil indgive en reklamation, skal du kontakte os via vores hjemmeside. For at vi kan oprette en sag, skal vi bruge:

  • Billeder af skaden på varen
  • Billeder af emballagen
  • Dit ordrenummer
  • En kort beskrivelse af skaden

Når vi har modtaget ovenstående, vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Hvor lang tid går der, før jeg får mine penge retur?

Når vi har modtaget din returpakke, kan der gå op til 7 hverdage, før beløbet er tilbageført til din konto. Bemærk: Er varen værdiforringet, fratrækker vi den del af beløbet, du hæfter for.